Har Har du nogen sinde vret nedtrykt? Har du vret s bekymret og rundt p gulvet at du l svnls om natten? Har du haft perioder hvor du har vret s langt nede og bebyrdet, at ingen synes at kunne hjlpe dig? Har du vret s nedtrykt, at du har haft lyst til at opgive det hele og flt at dit liv var n stor fiasko? Jeg taler ikke om en fysisk tilstand. Jeg henviser ikke til mennesker som lider af en kemisk ubalance eller er sindslidende. Jeg taler om kristne, som fra tid til anden kmper med en nedtrykthed, som slr ned i dem som lynet fra en klar himmel. Deres tilstand kommer sjldent fra kun en enkelt kilde. Den kommer fra mange kilder. Til tider bliver de ramt fra alle sider, indtil de er s overvldede at de ikke lngere kan se nogen udvej.

Hvis ovenstende beskriver dig og din situation, s er Salme 77 skrevet til dig. Den er skrevet for at vise vejen ud af din fortvivlelse og frygt. Denne salme er skrevet af en mand, som hedder Asaf, en levit af prsteslgten i Israel. Asaf var ogs sanger og gjorde tjeneste som Davids korleder. Tilsammen skrev Asaf elleve salmer. Og de er alle fyldt med retfrdig vejledning for Guds folk. Jeg kunne kalde denne mand en syngende prdikant. Asaf skrev Salme 77 efter at have vret faldet i et dybt sort hul af afmagt. Hans situation blev s slem, at han ikke kunne trstes. Denne Guds mand var s fortvivlet, at intet som kunne siges, kunne bringe ham ud af denne tilstand. Og Asaf selv kunne ikke mle et eneste ord Jeg er s fortvivlet at jeg ikke kan tale (Salm. 77, 4).

Men Asaf var en bnnens mand. Vi ser dette i den samme salme, hvor han vidner: Jeg rbte hjt til Gud, og han hrer mig (Salm. 77, 1) . Jeg er sikker p at Asaf havde hrt Davids tilsvarende vidnesbyrd i Salme 34 Hold dig fra ondt og v godt, sg fred og jag derefter (Salm 34, 15). David sagde tidligere i denne salme Hylder Herren i fllig med mig, lad og sammen ophje hans navn!.. Se hen til ham og strl af glde, eders syn skal ikke beskmmes. (Salm 34, 4, 6).

Asaf havde uden tvivl hrt Davids lignende beretning om hvordan han mtte flygte til Gath for at komme vk fra Saul. David mtte lade som om han var en landsbytosse for at slippe vk med livet i behold. Denne Guds tjener i exil flte sig s langt nede p det tidspunkt, flte sig s mislykket at han rbte til Gud. Han sgte Gud i sin pine, og David bevidner at han blev fuldstndig udfriet. Gud lagde derefter en sang i Davids hjerte. Vi ser at David beretter en ny sang i tro, til hans musikere i Salme 40. Selvflgelig fandt denne sang sin vej til korlederen Asaf. Salmen deklarerer: Jeg biede trolig p Herren, han bjed sig til mig og hrte mit skrig. (Salm. 40, 1-2).

Som nationens lovsangsleder sang Asaf disse sange om udfrielse og bnhrelser. Han formidlede disse sandheder til Israel, arrangerede og deklamerede dem i sang, som leder for koret i en enstemmig stemme af tro. Faktisk revser Asaf i sin egen lovsang Israel for deres vantro. Han korrekser dem og fortller dem at Gud ikke havde svaret p deres bnner p grund af deres synder (se Salm. 78).

Men nu stod Asaf midt i sin egen kamp. Bibelen fortller os ikke hvad der var rsagen til denne mands nedtrykthed. Alt hvad vi ved er, at hans sjl var s bebyrdet, at han overhovedet ikke kunne sove: Jeg ihukommer Gud og stnner, jeg sukker, min nd vansmgter. (Salm. 77, 4). P dette tidspunkt skriver Asaf at han var skuffet over Guds tavshed: Jeg gransker om natten i hjertet, grunder og ransager min nd. Vil Herren bortstde mig for evigt og aldrig mer vise nde (Salm. 77, 7-9). Det s ud som om Israels korleder konkluderede at Gud ikke hrte hans bnner.

---

Er dette en beretning om n fortvivlet Guds mand
fra det Gamle Testamente, eller er denne beretning
bekendt for mange bedende troende i dag?

---

Kan Asafs beretning p nogen mde beskrive vores egen troskampe? Her var en bedende, trofast Guds mand. Asaf var ikke en ond vellystning. Han elskede Guds Ord, og underviste i det i menigheden. Og nu var han midt i en frygtelig nedtrykthed. Iflge en avisundersgelse, viser Asafs situation i Salme 77 virkeligheden hos de fleste amerikanere. Meningsmlinger viser, at flertallet af folk mener at Gud hrer bn, alligevel er der ganske f der mener at Gud svarer deres bn. Sandheden er, at Asafs oplevelse ikke er usdvanlig for troende. Faktisk er heftig prvelse, iflge apostlen Peter, almindelig for enhver kristen: I elskede, I skal ikke undre jer over den ildprve, I gennemgr, som om det var noget mrkeligt, der hndte jer (1. Peter 4, 12). Peter fortller os kort sagt: Din prvelse er ikke noget nyt. Det har Guds folk oplevet i rhundrede.

Jeg har erfaret, at disse dybe mrke prvelser er oplevet af store prdikanter gennem de seneste 200 r. For eksempel for Charles Haddon Spurgeon, som var kendt som en af de mest bibeltro prdikanter nogensinde. Spurgeon var en bnnens mand, som konstant sgte ind for Guds ansigt. Ogs han oplevede dyb og rdselsfuld nedtrykthed (i de dage blev den tilstand betegnet som melankoli).

John Fletcher var en anden af sdanne Guds tjenere, som led under voldsom nedtrykthed. Han arbejdede under ingen anden end John Wesley, som kaldte Fletcher den strste Guds mand p jorden. Kristi nrhed var s strk i Fletchers liv, at hans venner ofte blev helt tavse nr han kom ind i rummet. Denne mand udstrlede Guds nd. Alligevel oplevede Fletcher alts disse rdselsfulde dybder som Asaf beskrev. En frygtelig melankoli kom over ham ud af ingenting og hjemsgte ham i dagevis. Fletcher led under frygtelige perioder med fortvivlelse som der ikke var nogen rationel rsag til.

Andrew Bonar, en bnnens mand fra det 19. rhundrede, beskrev lignende oplevelser. Han skrev denne pinefulde indledning i hans optegnelser: Jeg sakker bagud i det himmelske lb Gud taler ikke til mig lngere jeg har brug for at blive udfriet frygtens lange skygger, uvishedNogle af mine nrmeste venner ser ikke lngere ud til at have sympati for mine behovSkam og sorg fylder mig p grund af min manglende hellighed. h hvad har jeg ikke tabt. Mit hjerte synker ned i livet p mig. Jeg er irettesat af den hellighed jeg ser hos andre Det ser ud som om der er en sky mellem mig og Retfrdighedens Sn. Jeg tror jeg hrte Herren sige: Jeg har ikke brug for dig mere..

Det ser ud som om at hver eneste af de hellige og meste overgivne og bedende tjenere har oplevet sdan en stund. De beskriver alle hvordan de blev overvldet af modlshed og hblshed. Og kun f af dem kunne forklare hvor denne mrke sky af fortvivlelse kom fra. Det s sjldent ud som om der var en enkelt rsag, nrmere var det p grund af at problemerne havde hobet sig op. Ikke engang den hengivne apostel Paulus var immun overfor nedtrykthed. Han skrev til korinterne, Thi vi vil ikke, brdre, at I skal vre uvidende om den trngsel, vi mtte gennemg i Asien, at en overvldende byrde, der oversted vore krfter, blev lagt p os, s vi endog opgav hbet om at redde livet. (2. kor. 1, 8). Det grske ord, som Paulus bruger for fortvivlelse i dette vers, kan oversttes med vi kunne ikke forst det, vi er fortvivlet til dden Kort sagt sagde han: Vi lngtes efter at d fordi vi ikke kunne forst hvorfor vi skulle gennemg dette. Vi var presset ud over hvad vi kunne udholde.

Det er svrt at forestille sig disse ord komme fra Paulus. Hvem stolede mere p Gud end denne frygtlse apostel? Hvem fastede og bad mere end Paulus? Hvem har fet svar p s mange bnner? Alligevel kom der ogs over Paulus denne modlshedens time, som han aldrig fr havde oplevet. Hvad var det?

Nogle bibelkommentatorer mener at det var en kombination af prvelser. Mellem disse var en dyb mental smerte p grund af mennesker, som Paulus elskede, vendte sig mod ham. Disse nre venner ikke alene forlod Paulus, de spredte ogs lgne om ham. De nedgjorde hans navn. Tillige med dette blev Paulus ramt af voldsomme sygdomme. Han kom i havsnd mere end n gang. Og onde planer blev lagt mod ham med det forml at sl ham ihjel. Og oveni alt dette havde Paulus ngstelse og omsorg for mange kirker. Dette synes at vre alt for tung en byrde for n mand at bre. Men p trods af alt dette, er det alligevel ikke den fulde forklaring p den modlshed som Paulus flte. Han skrev: Jeg flte sdan en pine. Jeg troede ikke jeg skulle overleve. Jeg troede det ville sl mig ihjel. Selvflgelig blev Paulus udfriet. Han kom sejrende ud af det. Men han glemte aldrig denne mrke stund.

Mange hengivne, troende, bedende Jesu tjenere ved hvad Asafs ndrb handler om. Deres tilstand er ikke en livsstil. Nej, de er simpelthen Guds folk, som er blevet overvldet af Satans angreb. Ligesom Paulus er de blevet presset ud over deres udholdenhed.

---

Kristus er vores eksempel angende alle
omrder i vores liv, og denne nedtrykthed
er ikke nogen undtagelse.

---

Jesus er rrt over de flelser, som er en del af vores skrbelighed. Og selv han blev udsat for en sdan mrk prvelsens time. Han fortalte Andreas og Filip, Nu er min sjl forfrdet; hvad skal jeg sige? Fader frels mig fra denne time! Dog derfor er jeg kommet til denne time. (Johs. 12, 27). Da Jesus sagde dette, stod han foran korsfstelsen, og vidste at han time var kommet. Det grske ord for trngsel betyder her foruroliget eller forstyrret. Jesus stod overfor den mest intense prvelse i sit liv. Det var s dyb en prvelse at han rbte: Gud, hvorfor har du forladt mig? Han sagde endog til de, som ville korsfste ham, Dag efter dag var jeg hos jer i helligdommen, uden at I rrte en hnd imod mig; men nu er det jeres time, og mrket har magten. (Luk. 22, 53). Hvilken udtalelse Jesus kom med her. Men det Kristus egentlig sagde var, Dette er Satans time. I tiden op til hans dd var det fjendens tid til at plage og chikanere ham. Djvelen opbd al sin kraft for at forurolige hjertet hos denne bedende hellige mand.

Ligeledes kan du vre sikker p at din mrke prvelsens time er Satans vrk. Herren bebyrder ikke sit folk med sdanne rdselsfulde depressioner. Hvordan kan vi vide dette? Ligesom Asaf, beder vi, tilbeder vi, vi sger at gre Guds vilje og vi nsker at blive fuldstndig fri af syndens greb. Og det er lige prcis det liv som Satan forsger at delgge. P samme mde kan vi vre sikre p at Gud tillader disse mrke stunder af en srlig rsag. Jesus fortalte sine disciple, Hvad skal jeg sige? Far, frels mig fra denne stund (Johs. 12, 27). Han sagde til dem, Jeg kan ikke fuldt ud forklare dette for jer. Alt hvad jeg kan sige er, at Gud tillader denne stund, denne mrkets time. Har du nogensinde tnkt: Hvad kan jeg sige? Jeg har ingen ord, som kan forklare hvad jeg gennemgr. Jeg er bekymret, jeg er foruroliget, men jeg kan ikke sige hvorfor. Bed mig ikke om at forklare det, for det er jeg ikke i stand til.

---

Hvad kan Guds forml vre i sdan en ndens stund?

---

Paulus viser os, at Guds srlige forml i denne intense prvelse er: Lovet vre Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trsts Gud, som trster os under al vor trngsel, s vi kan trste dem, der er stedt i alle hnde trngsler, med den trst, hvormed vi selv trstes af Gud! Thi ligesom Kristus-lidelserne i rigt ml kommer over os, sledes finder vi i rigt ml trst ved Kristus. Nr vi lider trngsel, sker det jer til trst og frelse; nr vi trstes, sker det til trst for jer, en trst, som viser sin kraft deri, at vi holder ud i de samme lidelser, som ogs vi lider; og vort hb om jer er urokkeligt, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, sledes ogs i trsten. (2. Kor. 1, 3-7). Kan du se Guds forml her? Midt i vores trngsel, trster nden os. Og som tiden gr, er vi i stand til at trste andre, som gennemgr dybe trngsler. Det er ndens vrk. At bringe trst til Hans folk gennem de, som er blevet prvet. Derfor kan vi med sikkerhed vide, at som vores lidelse bliver vrre, bliver Herrens trst endnu mgtigere i os.

Der er to kre brdre p vores tjenestes mailliste, som hedder Israel og Jesse Martin. Israel er 100 r gammel og Jesse er 102. Den ene gik p pension som 92 rig, den anden for 97 rig. Begge elsker de Herren, og de har modtaget mine budskaber i revis. Disse brdre er ikke kun brdre i familir forstand, de er brdre i Herren. Begge vidner om, at et liv fyldt med prvelser har rodfstet en dyb glde og sdme i dem. De har vret jenvidner til grufulde katastrofer i et helt rti under depressionen, i to verdenskrige og frygtelige trkeperioder. De har gennemget personlige lidelser gennem deres lange liv. Alligevel er disse to gamle mnd i stand til at smile og proklamere endnu mere fast en nogensinde: Gennem det hele har Gud aldrig svigtet. Deres vidnesbyrd efter at have set det hele er til stor trst for os andre.

---

Hvad foruroligede Asaf s meget at han l svnls om natten?

---

Asafs vidnesbyrd var, Jeg rber til Herren, jeg beder natten igennem og jeg ved at han hrer mig. Men jeg ser ikke nogen svar p mine bnner. Husk at denne leder af Israels kor havde vidnet om Guds karakter i Salme 50, 15 Kald p mig i ndens stund og jeg vil udfri dig, og du skal re mig. Asaf havde oplevet at blive udfriet gennem bn. Han havde erfaret at f svar p forbn. Han var en trofast prst, som huskede andre p at stte deres lid til Gud og ikke sre ham med tvivl. Men nu, hvor fortvivlelsens nd kom over Asaf, kunne han ikke ryste det af sig. Han skriver: Jeg sger Herren p ndens dag, min hnd er om natten utrttet udrakt, min sjl vil ikke lade sig trste. (Salm. 77, 3).

Asaf genkaldte sig sine tidligere prvelser og hrde tider, som han havde vret igennem. Han siger, at han Du holder mine jne vgne, jeg er urolig og mlls. Jeg tnker p fordums dage, ihukommer lngst henrundne r (Salm. 77, 5-6). Denne trofaste tjener forsgte at huske sig selv p hvordan Gud havde besvaret hans bnner, og hvordan han bagefter gldestrlende havde sunget om troens sejre. Men nu gennemgik han den strste prvelse i sit liv, og han var overvldet fysisk, mentalt og ndeligt. Han udtaler, Jeg beklagede mig, for dette var langt mere end jeg kunne udholde.

Hvad klagede Asaf over? Han siger, Jeg gransker om natten i hjertet, grunder og ransager min nd. Vil Herren bortstde for evigt og aldrig mer vise nde, er han miskundhed ude for stedse, hans trofasthed omme for evigt og altid. (Salm. 77, 7-9). Asaf var tynget at disse sprgsml, nr han skrev, Har Gud da glemt at ynkes, lukket sit hjerte i vrede? (Salm. 77, 10). Det han sagde var, Det der bedrver mig, er at Gud har forandret sig. Det er sket en ndring hos den Herre, som jeg troede jeg kendte. Hans holdning til mig har ndret sig af en eller anden grund. Jeg mindes alle de tidligere udfrielser i mit liv. Men nu sker der ingenting. Gud ser simpelthen ikke til min side mere. Han overser mig. Jeg er forvirret, tynget og overvldet, og jeg har en fornemmelse af at Gud holder sig langt borte fra mig i denne prvelsens stund. Jeg ved han hrer bn, men han svarer ikke. S vidt jeg kan se, har Gud glemt mig. Alternativt er han ikke lngere interesseret i at udfri sit folk.

Kre ven, du skal ikke vre nedtrykt. Du kan fle dig lige s forladt som Asaf flte sig i sin prvelse. Du stoler p at Gud svarer p dine bnner. Du ved, at Gud ikke er vred p dig. P trods af dette er du skuffet inderst inde. Du er frustreret over at dit liv ikke udvikler sig som du havde hbet og planlagt. Denne frustration kan vise sig p flere omrder: din konomi, din karriere, dit gteskab, dine brn eller din tjeneste. Og omkring dig ser du, at det ser ud til at fungere for alle andre end dig. Dine brdre og sstre i Kristus ser ud som om de trives fint. Men dit liv synes at vre get helt i st, eller din situation bliver forvrret. Og nu er du begyndt at tnke: Vil jeg nogensinde komme ud af denne onde cirkel? Der synes ikke vre noget hb.

---

Hvordan slipper vi ud af disse frygtelige
perioder med nedtrykthed og modlshed?

---

David kom ud af sin onde cirkel med en sang. Det samme gjorde Asaf. Faktisk er utallige kristne gennem historien sluppet ud af deres nedtrykthed og modlshed p prcis denne mde. Skriften viser at David, Asaf, Job og andre gammel-testamentlige troende kom ud af deres nedtrykthed ved at huske sig p Guds trofasthed gennem generationerne. David skriver, at nr han hjerte var ulykkeligt s Jeg kommer fordums dage i hu, tnker p alle de gerninger, grunder p dine hnders vrk. (Salm. 143, 5). Asaf gjorde det samme Jeg sagde: Det er min smerte, at Den Hjestes hjre ikke er som fr. (Salm. 77, 11). Faktisk sagde Asaf, at hele Israel Kom i hu at Gud var deres klippe (Salm. 78, 35). Det er en vidunderlig velsignelse at huske alle vore tidligere udfrielser. Femte Mosebog fortller os, Og du skal komme i hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve r har frt dig i rkenen for at ydmyge dig og stte dig p prve og for at se , hvad der boede i dit hjerte, om du ville holde hans bud eller ej. Vogt dig for at glemme Herren din Gud, s du ikke holder hans bud, lovbud og anordninger, som jeg i dag plgger dig. (5. Mos. 8, 2 11).

Men at huske p Guds udfrielser var mere end en velsignelse for de hellige i Det Gamle Testamente. Det var en ndvendig disciplin. Israelitterne udvede alle former for ritualer og ceremonier for at mindes Guds befrielse af dem. Sledes er kirken ogs i dag kaldet til at huske p Guds fordums befrielser. Alligevel har vi fet en bedre mde at huske os p dette, end de havde p Det Gamle Testamentes tid. Ser du, efter David og Asafs tid, har Gud udgydt sin Hellige nd. Og Hellignden forbliver i vore jordiske legemer. Ikke alene trster Hellignden os i dystre stunder, og ikke alene minder han os om Guds udfrielser i fordums tid. nden giver os ogs en forstelse af meningen bag vores heftige prvelser. Og han gr det s vores tro ikke svigter. Vi ser forskellen i Asaf liv. Denne overgivne Guds mand deler ikke sin erfaring med os i Salme 77. Vi ved ganske enkelt ikke hvad hans mrke stund udrettede i hans liv. Alt hvad han kunne fortlle os var, at Din bragende torden rulled, lynene oplyste jorderig, jorden bved og skjalv. (Salm. 77, 19). Asafs konklusion var at Guds veje er uransagelige. Og jeg ved ikke hvorfor han tillod at jeg faldt ned i modlshed og fortvivlelse. Det eneste jeg gr, er at fryde mig over at han udfriede mig.

Paulus respons i Det Nye Testamente var meget forskellig fra dette. Han fortller os, at Thi os har Gud benbaret det ved nden; nden ransager jo alt, endog Guds dybder. (1. Kor. 2, 10). S tilfjer han denne vigtige udtalelse: Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets nd, som er i ham? Sledes kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds nd. (1. Kor. 2, 11). Sledes sagde han, at uden Hellignden ville vi ikke kende eller forst vores vandring med Gud.

---

Du kan ikke tilegne dig glde, fred og
hvile fr du har en klar forstelse af hvorfor
Gud tillod din Job-lignende prvelse.

---

Vi vil simpelthen ikke kende Guds fred i vores lidelse, indtil hans forml med at tillade det er blevet en grundfstet sandhed i vores sjl. Vi m forst, at vores mrke stund, vores smertefulde prvelse, er blevet tilladt for at forherlige Gud. rsagen er, at vi bliver genstand for Helligndens ubegribelige trst. Vi kommer ud af ilden renere og strkere end fr. Og vi bliver givet et vidnesbyrd, som er strkere end hvad selv den bermteste prdikant kan komme med. Hvad vil dette vidnesbyrd vre? Det vil vre et vidnesbyrd om en trst, som aldrig svigtede og sejr for et lidende folk. Og resultatet af et sdant vidnesbyrd vil blive som Daniel beskrev det: Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudlse handler gudlst, og ingen af de gudlse skal forst, men det skal de forstandige. (Daniel 12, 10). Hvilket vidunderligt kald vi har! Vi gennemlever store prvelser for at blive Guds trstende redskab i forhold til andre.

Vi vil simpelthen ikke kende Guds fred i vores lidelse, indtil hans forml med at tillade det er blevet en grundfstet sandhed i vores sjl. Vi m forst, at vores mrke stund, vores smertefulde prvelse, er blevet tilladt for at forherlige Gud. rsagen er, at vi bliver genstand for Helligndens ubegribelige trst. Vi kommer ud af ilden renere og strkere end fr. Og vi bliver givet et vidnesbyrd, som er strkere end hvad selv den bermteste prdikant kan komme med. Hvad vil dette vidnesbyrd vre? Det vil vre et vidnesbyrd om en trst, som aldrig svigtede og sejr for et lidende folk. Og resultatet af et sdant vidnesbyrd vil blive som Daniel beskrev det: Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudlse handler gudlst, og ingen af de gudlse skal forst, men det skal de forstandige. (Daniel 12, 10). Hvilket vidunderligt kald vi har! Vi gennemlever store prvelser for at blive Guds trstende redskab i forhold til andre.

Kre troende, Gud har ikke glemt dig i din dybe mrke prvelse. Jeg vil slutte med en opmuntring til dig fra salmisten: Thi du ransaged og, o Gud, rensede os, som man renser slv; i fngsel bragte du os, lagde tyngde p vore lnder, lod mennesker skride hen over vort hoved, vi kom gennem ild og vand; men du frte os ud og bragte os lindringVisselig Gud har hrt, han lytted til min bedende rst. Lovet vre Gud, som ikke har afvist min bn eller taget sin miskundhed fra mig! (Salm 66, 10-12 , 19-20).

---
Brugt med tilladelse bevilget af World Challenge, P. O. Box 260, Lindale, TX 75771, USA.