[Click here to go to World Challenge Prdikestol Serie openingpage] Guds herlighed Hvad er det? - ejer du det? (The Glory of God) (What Is It? - Do You Possess It?) --------------------------------------------------------------------------- Ren tekst Fil Dansk Indholdsfortegnelse + Kapel + Abonnere + Forlagsret --------------------------------------------------------------------------- af David Wilkerson Ikke dateret __________ "...Herliggr mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, fr verden var til..." (Joh. 17:5). Intet menneske kan beskrive herligheden fuldstndig, lige som man heller ikke kan beskrive Guds fylde, for det er for stort et emne for vore ufuldstndige hjerner, men vi forstr stykkevis. Nr Gud giver sin herlighed, da giver han sig selv, han kan ikke give sig selv stykkevis - intet menneske fr en del, men alt. Den som modtager hans krlighed, fr ogs hans nde, hans hellighed og hans styrke. Den som modtager hans nde fr ogs hans krlighed og alt andet som findes i hans fylde. Det er Guds Herlighed - At han giver sig selv fuldstndig og aldrig kun delvis, s den som sger Guds herlighed m lre at Gud af hele sit hjerte nsker at give sig selv til os, hvilket betyder at han vil, at vi fuldt ud skal glde os over hans fylde. Inden Jesus forlod denne jord for at g tilbage til sin himmelske far bad han, "Oh fader, herliggr mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, fr verden var til...." (Joh. 17:5). Jesus bad ikke om mere kraft eller re eller magt eller majestt! Han lngtes efter faderen selv, det var som om han bad, "Far jeg kan ikke udholde at vre til uden at jeg har det nre fllesskab med dig, jeg hungrer efter at vre eet med dig! Lad der ingen afstand vre, fyld du alt i mig." Jesus var i Faderens skd inden verden var til, han var eet med faderen, og det var herlighed, det var en fuldstndig sammensmeltning med ham, som fyldte ham, og det var hans fryd og herlighed af hans vsen. Han havde INTIMITET OG ENHED. Vi ved s lidt om hans herlighed, vi forstr kun tingene ud fra verdensaltets kraft og herlighed, vi er fuldstndig fremmed over for hvad Guds herlighed betyder, vi forstr ikke engang hvad Jesus mente da han sagde, "Jeg er herliggjort i dem" (v.10). Vidste du at Jesus er herliggjort i de hellige - nu? Det betyder at han anerkender, at han lever i os med hele hans guddommelige fylde, vi har ikke kun en enkelt skive af hans fylde - vi er fuldkommen i ham, vi har alt det han er i os! Nr han forbliver i os, kommer han med hele sin herlighed, kraft, hellighed, majestt, nde og krlighed, vi har modtaget herligheden fra en fuldkommen Kristus, en Herre med hele sin herligheds egenskaber. ------------------------------- nsker vi hans herlighed? ------------------------------- Hvor mange af Guds brn kan bede en sdan bn som vor frelser bad? Kan vi rligt rbe til vor elskede Herre, "Herliggr mig med dig! Fr mig ind i denne enhed, jeg lnges efter at vre nrmere, mere intimt, Herre, mester det er dig jeg vil have, mere end krlighed, mere end nde, mere end kraft, tegn og undere - jeg m besidde din herlighed, jeg m eje dit nrvr!" Den herlighed Jesus taler om, beskriver et meget intimt krlighedsforhold - en krlighed som ikke tillader nogen afstand eller adskillelse i hengivelse. Den attrr fuldstndig enhed. En evig forening. Er denne guddommelige krlighed imellem Herren og faderen, det var det allervigtigst for ham, han lngtes sdan efter at alle hans brn kunne skue det med deres egne jne. Hr hans bedende anmodning: "Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal ogs de, som du har givet mig, vre hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, fr verden blev grundlagt..." (Joh. 17:24). re til det hellige navn Jesus Kristus, for en sdan refuld tanke! Kristus er s henrykt over hans herlige fllesskab med hans fader, at han lnges efter at alle Guds brn skal skue det. Egentlig bad vor frelser, "Far de m se denne herlige krlighed som vi har, de m selv se hvor fuldstndig du giver dig selv til mig, jeg vil at de skal vide hvor meget jeg er elsket - fra fr verdens begyndelse." Skal det ikke blive herligt nr vi, de frelste, bliver vist ind i Guds festsal, til den himmelske fest, og vi der fr lov til at erfare faderens store krlighed, p grund af hans sn og vor krlige frelser? Jeg kan se, at p denne herlige dag bliver vor frelsers bn hrt, nr han ser p de brn som han har kbt med sit blod og glad siger. "Kan I se brn, at det er sandt? Jeg fortalte jer sandheden? Kan I se at han elsker mig s inderligt? Har I nogensinde oplevet en sdan krlighed? Er dette her ikke virkelig sand krlighed? Nu ser I min herlighed, min faders krlighed til mig og min krlighed til ham." Kan I se Guds hellige, at f lov til at skue Kristi herlighed p den dag, vil blive en benbaring for os, hvor hjt Gud elsker sin sn? Hvilken fryd det er for os at vide, at vi tjener en frelser som er elsket, og er det ikke skrmmende at Lucifer afskar sig selv fra en sdan herlighed? Han ejer ingen krlighed, han har ingen far. Dette var hans strste tab, det er det strste tab for alle Satans brn, at vre til uden en flelse af en himmelsk faders krlighed. ------------------------------- Han giver os herlighed ved at give sig selv ------------------------------- Jeg kan nsten ikke rumme det, nr jeg lser disse ord - "Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal vre t, ligesom vi er t..."(John.17:22). Tnk dig, vi har Herrens ord, som bekender overfor sin far, at han har givet sig selv fuldt og helt, prcis som faderen gav sig selv til ham. Han har givet os den selv samme krlighed, som faderen gav ham, og det er hans herlighed som er manifesteret i os. Vi har fet adgang til det samme intime krlighedsforhold som han deler med faderen, ja mere end det for han bner denne cirkel af krlighed, som eksisterer imellem ham og faderen og deler den med os. Vi er blevet medejer af den samme herlighed, som er helt uden sidestykke, at Kristus skulle fre os til faderen og bede, "for at de skal vre t, ligesom vi er t!" Det er for fantastisk! Vi deler fuldstndig den samme fylde af krlighed som Gud har til sin sn, fordi vi er i Kristus. P en mde kan man sige at Gud elskede sin sn s meget, at han gav verden til ham, vi ved at han gav dem som er i verden til ham, fordi Herren sagde, "Jeg har benbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig..." (v. 6). Vidste du ikke at vi er Guds gave til hans sn - en krlighedsgave? "De var dine; men du gav dem til mig." Men Kristus var s fuldkommen eet med faderen, at han bragte gaven tilbage til ham med ordene, "alt mit er dit, og dit er mit..." (v. 10). Den form for krlighed tager intet til sig selv - men giver alt. Er det ikke trygt at vide, at vi er genstand for en sdan krlighed imellem faderen og hans sn? Hvilken re, at Kristus stter os hans krlige hnder og prsenterer os for faderen og siger - "Se far! De er vore! De tilhrer os! De er genstand for vores krlighed! Jeg vil elske dem far! Du vil elske dem! Og vi vil tage bolig i dem, og vise dem hvor hjt de er elsket." Formr dit sind af gribe det her? Her siger vores Herre til sin far, "og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gre det kendt, for at den krlighed, du har elsket mig med, skal vre i dem, og jeg i dem." (v.26). Jesus siger til faderen, "...jeg er herliggjort i dem..." (v.10). Dette er en stor benbaring, og vi har brug for at bede Hellignden om at lede os ind til hele sandheden. Dette her er mere end en bn - det er et lfte som Herren gav os, og det fortalte han til faderen med andre ord, "Jeg har givet mig selv fuldstndig til dem! Jeg har forpligtet mig til at give dem alt det jeg er, lige s sikkert, som at din fylde er i mig, jeg har givet dem den samme fylde som er i mig. De har ret til at henvende sig til mig, som jeg har det til dig! De kan vre lige s nr ved mig, som jeg er ved dig!" Det er hvad det betyder at have Kristus herliggjort i os, han er lige s meget for os, som faderen er for ham, lige s sikkert som det er at Gud var herliggjort i snnen, sdan er Kristus herliggjort i os, det betyder fylde! Det betyder at vi virkelig er fuldkommen i ham. Jesus sagde til faderen, "Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg ogs udsendt dem til verden...." (v.18). P den mde her, "fremviser han os til faderen." Den tanke er fantastisk, at vi m vre lige s afhngig af Kristus, som han er afhngig af faderen. Vi br intet gre uden at Kristus er med i det, lige som han intet gjorde uden at faderen ledte ham til det. Jeg fler at det er den strste tryghed og glde at vide, at Gud elsker mig s meget, at han sendte sin egen sn som et menneske for at vise mig herligheden p en helt enkel mde. Guds krlighed til os er ikke mystisk, alt hvad du behver at gre, er at rette blikke p Jesus og erfare hvordan denne store krlighed virker. Du har lige foran dig et synligt, praktisk eksempel af hvad et intimt krlighedsforhold drejer sig om. Stol p Kristus, p samme mde som han stoler p faderen, og du vil opn de samme resultater. ------------------------------- Herligheden m vre samtyggende ------------------------------- Om Kristus er herliggjort I de troende, hvilken effekt skulle det s have? Hvordan viser det sig i hverdagslivet? Naturligvis vil en sdan herlighed i sjlen have en indvirkning p ens livsstil! Effekten af hans herlighed har noget at gre med at leve op til det som Kristus siger at han er for os. Vi m leve i overensstemmelse med den kraft som virker i os, det er kun f af os der siger at vi elsker Kristus, som tilegner sig hele fylden af det som han er i os. Han siger at han er helt overgivet til os med hele den fylde, som findes i Guddommen i ham, s at vi m have alt det vi trnger til for at leve glad og sejrrigt - men vi fortstter med at vandre enten uvidende om denne sandhed eller uvillige til at bruge det som er blevet givet os. Det er som om vores Herre siger til os, "Du har set hvordan min afhngighed af faderen udvirkede store mirakler og gjorde mig brugbar - du ved at han aldrig svigtede mig - du s hvordan min tillid til faderens trofasthed imod mig udvede den ene sejer efter den anden - hvorfor er du ikke villig til at stole fuldkommen p mig og stole p min trofasthed til at mde alle dine behov?" Guds herlighed er mere end hans fylde - han ofrede hele denne fylde! Det er hans fylde som er stillet til vores rdighed, det er den kraftfulde Gudgivne fylde som han gav sin sn, og som bragte det til mennesket som et menneske, og som s igen viste os, hvordan vi skulle tilegne os det. Det er meget helligt at f lov til at komme ind til Herrens private og intime bn til faderen, og jeg vil for altid vre taknemmelig til Herren, at han har tilladt os at lytte til denne meget intime samtale med faderen i Joh. 17. Vi lytter til denne betroede bn fra den krlige sns hjerte til sin krlige fader, vi hrer at han pminder faderen om, at han har givet ham kraften til at give evigt liv til "alle dem du har givet mig." Bagefter hrer vi disse strke ord, "Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt..." (v. 3). Hvad er et evigt liv? DET ER AT KENDE GUD - OG KENDE JESUS KRISTUS SOM ER HERREN! Det er ikke s underligt at han anstrengte sig s meget "for at beskrive faderen tydeligt for dem." Det er hemmeligheden om det evige liv, hvor enkelt det beskriver, hvad det evige liv er og hvordan man trder ind i det, nr vi opdager Guds krlige herligheds nrvr igennem Jesus Kristus. Da fr vi her og nu del i denne sandhed og det samme opstandelsesliv , som er i ham. F fat i denne sandhed, for nr (eller fordi) du er trdt ind, da er du indehaver af opstandelseslivet, selv om du stadig er i kdet. Her er det igen forklaret: "Jeg har herliggjort jer p jorden." Hvilket betyder, Kristus har vist os Guds store krlighed og inviteret os til at sidde sammen med ham i de himmelske sale. Det tager os lige igennem graven uden et sting af dd og det tillader os at indnde guddommelig, ndelig luft lige nu. Om jeg er ledt af Hellignden og strber efter kundskab om hvem Jesus er, og har fet mit hjertes nske opfyldt om at kende Gud i hele hans fylde - da bliver jeg en himmelsk boger som sidder i det hje i Jesus Kristus. Da er jeg ikke en borger p jorden mere, for jeg er dd fra verden lnge fr jeg forlader den. Jeg lever af herligheden fra min Herre, jeg sger ikke efter hans veje eller hans mirakler; jeg sger kun ham. Han er herliggjort igennem mig ved at (han gav sig selv til mig,) han gav sig selv til mig, og da han er opstandelseslivet - s har jeg det allerede. Min nd er allerede sammen med ham, og verden har ingen magt i mig. Jeg arbejder her for at proklamere hans krlighed til alle mennesker, men mit hjerte er hos ham. Jeg kan g rundt og vidne til andre om hans evige krlighed, men samtidig kan jeg st ved siden af det hele og sige, "JEG ER IKKE HER -JEG ER OPSTANDEN! Jeg er allerede en himmelsk borger som nyder det himmelske sted. "De old-timers kaldte det, "en smag af herlighed at g ind i herligheden." Pris Gud for evigt - om Kristus er herliggjort i mig, s betyder det, at han har givet sig selv til mig, og det indbefatter opstandelseslivet her og nu. Det kan vre smertefuldt at have en sdan skat i et jordisk kar, men snart kommer den dag hvor jeg aflgger dette korrupte legeme for et ukorrupt et, som er gjort i hans billede. Men det vil blive et kar som vil blive fyldt af det som jeg allerede ejer. Jeg vil blive hldt fra et jordisk kar og ind i et herliggjort kar, uden at miste et enkelt guddommeligt ndedrag. Nr du trder ind i Herrens fylde og sknhed, da bliver du overvldet af hans store krlighed, og s snart du mrker hans vldige arme omkring dig, da mister verden sit tag i dig. Fra da af har du forladt verden, da har du erfaret sand herlighed - ENHED MED KRISTUD DER HVOR HAN ER! ------------------------------- Vores herlighed er i Zion ------------------------------- Guds hellige - han er ikke her, han blev forkastet hernede, hvorfor skulle vi holde s hrdnakket fast i noget som har forkastet ham? Skulle vi ikke snarere lnges efter og gre krav p vores arv som er en plads i Zion, hvor han er? Det hedder ikke, "En dag hber jeg at se ham ansigt til ansigt" men snarere, "Han har inviteret mig til at vre sammen med ham her og nu hvor han er - jeg klarer ingen afstand imellem os, jeg vlger at se ham ansigt til ansigt hver dag fra nu af, s at jeg kan blive formet til hans billede, et flygtigt glimt af herlighed p herlighed i evighed." Sagde Herren ikke, "de er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden" (v.14)? Hvad mener han? Helt enkelt dette - lige som Kristus vandrede p denne jord som et himmelsk menneske sdan m vi ogs. Med Abraham har vi vort rette borgerskab i Zion, den by som Gud skabte. Vi spiser ikke fra kdgryderne fra gypten, men fester allerede med det himmelske brd. Dag efter dag dr vi lidt mere fra alt det her nede p jorden, s vi med Paulus kan sige, at det som er i himlen det drager i mig, for hvor han er der nsker jeg at vre. Nr vi bliver knyttet sammen med ham i hans herlighed, da bliver vi skilt fra verden. Det er ikke s underligt at vore forfdres bedste sang var. "Tag hele verden, men giv mig Jesus." Om Gud forbereder en bolig for mig i himlen, da lser jeg ingen steder at jeg skal sge efter den mere end jeg skal sge Herren. Nej, herligheden er ikke en bolig, den er ikke guldbelagte gader eller fllesskab med de gamle patriarker, men herligheden, hvad enten det er i himlen eller p jorden, det er at han giver sig selv fuldstndig til os lige som faderen giver sig selv til snnen. Men det tragiske i hele historien er, at ingen i hele jordens historie undtagen Kristus har tilegnet sig det som frit er givet. Vi vil alle d i en eller anden form af ndelig fattigdom, samtidig som hele fylden af hans herlighed er tilgngelig. Nogle vil tilegne sig lidt af denne herlighed, men srgeligt nok s vil den arv som var tiltnkt os stadig ikke blive krvet. Der hvor vi skulle nedrive sataniske fstningsvrker, der resonerer vi bare. Hvor vi skulle erfare sejr efter sejr, at vre mere end sejrrige igennem ham som elsker os - fortstter vi med vore bekymringer og vantro. Vi er som Samarias spedalske som nste dde af sult p trods af at der kun et stenkast fra dem var vognfulde af proviant som ingen havde gjort krav. Vi m en gang for alle gribe den sandhed at Kristus er i os og han bnfalder os om at tilegne os hele hans fylde. Er det muligt at han siger til os, "Hvorfor er jeg her? Hvorfor er der brug for mig -nr du ikke stoler p min fylde? Brug mig!" M Hellignden konstant pminde os om at "af hans fylde har vi alle modtaget" (Joh. 1:16). "Ham, som formr med sin kraft, der virker i os, at gre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstr, v21 ham vre re i kirken og i Kristus Jesus i alle slgtled i evighedernes evighed... (Ef. 3:20-21). ------------------------------- HVEM GRDER I DAG? af Leonard Ravenhill ------------------------------- Den kirke som vi kender i dag, ser ud til at vre en million km. Vk fra den Ny testamenteligge kirke, det er mske at generalisere, men det vil jeg pst. Der er en kmpe klft imellem en helt almindelig kirke og s den kirke som fandtes i den frste kirke i det Nye testamente, som fr Grand Canyon til at ligne et krater i en eller andens tand. Hvad er det som savnes i vore kirker? Jeg vil bruge et udsagn fra det gamle testamente. Hvad det er at bre Herrens byrde, en af rsagerne til denne tragedie i vores lande er, at vi ikke lytter til Profeternes advarsler. Hvor findes sorgen og klagerne for de fortabte? Esajas var en mand som var meget bedrvet over sit folks synder ligeledes Jeremias; denne nd fik ham til at grde bde dag og nat. Den sidste vkkelse i det gamle testamente finder vi i Joels bog, han proklamerede en hjtidelig faste og sagde, "lad prsterne og tjenerne grde mellem porten og alteret." Lad os se det i jnene, hvem grder i dag? Vi har brug for en vkkelse i kirken, men vi begr en stor fejl ved at lgge byrden for vkkelse p dem som sidder p bnkene. Sdan som jeg lser skriften, da lgger Gud den p dem som str p prdikestolene. Vi har brug for evighedsbevidste prdikanter, som kommer til prdikestolen bjet af verdens synd, ja og mske ogs over forsamlingens synder. Men i stedet for s kommer der en som siger "Kom herhen, knl her et par minutter, det er alt du fr: dit navn er nu skrevet i livets bog, et slot p hovedgaden, en fin dekoreret krone, du kan regere over fem byer og s en fribillet til lammets bryllup." Jeg lnges efter at hre en rst som proklamerer Guds dom over al den Gudlshed som han ser rundt omkring ham. Hvor er den forsamlingsleder, som i sine rer brnder for evangeliet, sdan som Jeremias gjorde i kap. 20? Mange af vore prdikanter er ude af stand til vre som en vulkan. Mange prdikener er religis underholdning og de bevger ingen til trer og omvendelse. En sand profet er frst af alt ikke bekymret over nationen, eller over forsamlingen, men han er bekymret over at Gud benlyst bliver hnet; at Guds love bliver brudt; at Guds sn bliver forkastet. Dette sker i et land som tilsyneladende er kendt med evangeliet, men alligevel sker der hver dag millioner af synder; Jesu navn bliver misbrugt millioner af gange; og samtidig bliver landet oversvmmet med religise budskaber. Husk, Sodoma havde ingen prdikanter; Sodoma fik ikke evangeliet sendt over TV. Amerika har over syvtusinde radiostationer, og nsten hver eneste en af dem, har p et tidspunkt i lbet af dagen et evangelisk program, men hvor mange lytter til dem? Lyset skinner rundt omkring os i verden; vores civilisation er p randen af en katastrofe og et hjerteslag fra dom; men hvem advarer os? Da Alexander Maclaren blev kaldt frem til talerstolen i en stor Baptist kirke i Manchester i England, sad han sammen med sine diakoner og sagde. "Mine herrer, der en ting som frst skal ordnes inden jeg tager dette embede, vil i have mit hover eller mine ben? I kan f enten det ene eller det andet, men ikke begge dele, jeg kan rende rundt og gre dit og dat og drikke te, om det er det I nsker; men da skal I ikke forvente at jeg bringer noget som vil ryste denne by." Gud kalder ikke mnd til at st p prdikestolene for at te sig som en altmuligmand og lbe rundt som bydreng. Han kalder dem til at falde p kn foran ham, Dr. Maclaren's diakoner forstod budskabet; men hvem lgger sig p kn for Gud i dag? Nr jeg taler til prdikanter, som jeg ofte har gjort i de seneste r, fortller jeg dem, "Rent bibelsk, er det eneste som du er kaldet til er at opfylde Apg. 6, at konstant overgive dig selv til at undervise i ordet og til bn. "Da Paulus skrev til Tessalonikerne sagde han, "Jeg beder dag og nat." Hvad bad han for? Han bad ikke for den fortabte verden, eller for det delggende Romerske styre, han sagde, "Nat og dag bnfalder vi om igen at f jer at se ansigt til ansigt og rde bod p, hvad der er af mangler i jeres tro." De havde tro, men den var mangelfuld, det er prstens opgave at afhjlpe dette behov. Herrens byrde i det gamle testamente var ikke for Amalakitterne, Hititterne, Perisitterne eller Jesubitterne; Guds strste bekymring var Israel. P samme mde er det i det Nye testamente, ikke en eneste epistel blev skrevet til de fortabte; alle brevene var stilet til de kristne. Dr. Orton Wiley ppeger at Hebrerbrevet indeholder ikke et eneste ord til de fortabte mennesker, hvorfor!? Fordi kun en strk menighed, en kirke som modtager, kan blive anvendt af Gud til at n de fortabte. Jeg tror kirkens sygdom er tosidet. For det frste, s har vi lrt folk at vidne og arbejde, men vi har ikke lrt dem at tilbede. Kristne tager sig ikke den tid foran Gud, s de kan se ham i hans herlighed, majestt og hellighed. Jeg kender prdikanter som gladelig tager tre fridage for at g p elg eller andejagt, men som ikke har s megen omsorg for menneskesjle, at de bjer sig i bn og faste foran Guds ansigt. Jeg kender diakoner som bliver rastlse hvis sndagsgudstjenesten er fem minutter lngere, fordi de nsker at komme hurtigt hjem for at se et fjernsynsprogram. Hvordan tror de at de vil have det i evigheden? Den anden rsag til at kirken er syg er, at bnnemder er nsten er blevet forlede. Jeg har besgt nogle af de mest bermte kirker i verden og har opdaget noget meget interessant noget angende mderne midt i ugen. To tredjedele af et almindeligt "bnnemde" (om der overhovedet bliver holdt et) er faktisk et bibelstudie mde, og s bliver der mske bedt en bn eller to inden slut, det er alt. Paulus siger at han stred i bn indtil fdselsveer. Er vi strre end Paulus? Jeg tror ikke at man har ret til at prdike over teksten "Du m blive fdt p ny" medmindre man frst har "bedt indtil fdselsveer" s at mennesker kan blive fdt p ny. Nogle prster fortller mig, at deres kirke er en Ny testamentelig kirke. Lad mig beskrive en Ny testamentelig kirke ud fra Apg. 4. Folkene kom i kirken hver dag, de bad hver dag. De brd brdet hver dag; de bragte mennesker til Herren hver dag, enhver diakon i den Ny testamentelige kirke var adskilt og prvet for at se om han var fuld af tro og Hellignden. Hvad er da Herrens byrde i dag? Han er bekymret for syndere som er rebeller, dem som giver fingeren til Gud. Han er bekymret for prdikanter, for han vil at de skal forkynde om hans domme, og han er bekymret for sin kirke, bruden som han snart vil hente. Mennesker sprger mig sommetider, "Er dette her de sidste tider?" da siger jeg til dem "Nej" jeg tror at vi er i det sidste minut af hans dispensation eller mske i det sidste sekund af Guds tidsregning. Og dog - om jeg kunne, s ville jeg kalde tusinde prdikanter sammen fra forskellige lande i hele verden og s bruge en uge til bn for vkkelse. Jeg ville gerne se at de fik instruktioner om bn. Ikke et seminar om bn, tilgiv mig, men formaning til at bede. Vi ville bruge hele ugen i bn, med sm korte pauser! Troende, det kunne blive rensende for kirkens liv, det ville blive en rensende proces. Vi kunne g tilbage til vore kirker og mske forhindre dommen, og Gud ville komme med den vkkelse, som m komme inden Jesus kommer igen. Jeg er overbevist om at vi vil se en stor pinsevind komme strygende, som helt vil f frste pinse til at blegne. Gud vil udgyde af sin nd p alt kd, som Joel har sagt, vore snner og dtre vil profetere, Gud vil oprejse en race at ndelige kmper i den sidste indhstnings tid. Gud har gemt disse ledere, men p Herrens store dag vil han lade dem komme frem i lyset, og de sidste skal blive de frste. Jeg beder om at denne dag snart m komme. Genoptrykt med tilladelse fra: AMERICA IS TOO YOUNG TO DIE Af Leonard Ravenhill. --- Brugt med tilladelse bevilget af World Challenge, P.O. Box 260, Lindale, TX 75771, USA. Oversat af Birthe Lyngkilde Times Square Church Information | Ny Laeser Information Flersproglig Menu --------------------------------------------------------------------------- Ren tekst Fil Dansk Indholdsfortegnelse + Kapel + Abonnere + Forlagsret --------------------------------------------------------------------------- KOPIRETTIGHEDER OG REPRODUKTIONS BEGRAENSNINGER: Eneretten til denne datafil tilhrer World Challenge. Den m ikke ndres eller redigeres p nogen vis. Den m kun kopieres i sin helhed til distribuering som gratis dokument. Al reproduktion af denne datafil m indeholde kopirettigheds informationer (d.v.s.: "Forlagsret 2001 World Challenge") Denne datafil kan ikke bruges uden tilladelse fra World Challenge i forbindelse med salg eller for at fremme noget andet salgbart produkt. Dette omfatter hele dens indhold, med undtagelse af nogle f korte citater. Giv venligst anerkendelse til flgende kilder: Forlagsret 2001 by World Challenge, Lindale, Texas, USA. Dette materiale er udelukkende til personligt brug og m ikke posteres offentligt p andre web sider. The Lorain County Free-Net Chapel har eneret fra World Challenge , Inc. til offentligt at fremvise disse budskaber p dets webside. Du har tilladelse til at nedtage, kopiere, trykke og distribuere dette materiale, s lnge du ikke fremviser det p et andet sted p Internet. Du m dog gerne stte en link til dennes beliggenhed med henblik p reference til disse budskaber. --------------------------------------------------------------------------- Denne side er en tjeneste fra The Missing Link, Inc. Sammenfrer vanskeligt stillede unge og ldre med livsforvandlende programmer. Web side - http://misslink.org Kapel - http://misslink.org/chapel2.html Home of the World Challenge Prdikestol Serie af David Wilkerson http://www.tscpulpitseries.org ------------ Forlagsret 2001 - The Lorain County Free-Net Kapel Nord Central Ohio, U.S.A. VERST P SIDEN Vores webmaster har brug for dine kommentarer og forslag. Denne side er sidst opdateret d. 28 Marts 2001. Derfor tver vkkelsen/ "Hjlp!"/ Det findes her/ Sponsor/ Trosbekendelse/ Dansk Indholdsfortegnelse Rundt omkring Pianoet / Bibelstudie/ Opslagstavle/ Bibliotek/ Hjem/ Prdikestol Serie